Hvornår er en prøve besvaret
Hovedparten af de cervixcytologiske prøver vil være besvaret i løbet af 10 hverdage efter den dag, hvor prøven er modtaget på Patologi. Indikatoren er, at 95% af prøverne er besvarede 10 hverdag efter modtagelsen af prøven på Patologi. Skal der udføres en supplerende HPV test, vil det forlænge svartiden med en til flere dage.

Hvornår udføres der HPV test
Cytologisk laboratorium udfører HPV test på udvalgte patientgrupper. HPV testen kan være en supplerende undersøgelse til morfologisk vurdering eller være en primær undersøgelse. Der udføres en HPV DNA test.

HPV DNA test udføres som en fuldautomatisk metode. Testen udføres på ca. 4 timer. Testen påviser high risk HPV typerne 16, 18, 31, 33, 35, 39, 45, 51, 52, 56, 58, 59, 66 og 68. Heraf vil typerne 16 og 18 være genotypet. De resterende typer bliver ikke genotypet. Resultatet af HPV DNA testen vil være, at en prøve kan være positiv for 16 og/eller 18 og/eller Andre typer, hvor Andre typer dækker over, at prøven er positiv for en eller flere af typerne 31, 33, 35, 39, 45, 51, 52, 56, 58, 59, 66 og 68. 

 
Supplerende HPV test:

  • Første gang en kvinde får stillet diagnosen ASCUS vil der blive udført en HPV DNA test på det indsendte materiale
    • En positiv HPV test medfører en henvisning til gynækolog
    • En negativ test medfører, at kvinden fremover følger screeningsprogrammet.
  • Ved kontrollen 6 måneder efter konisation vil der samtidig blive lavet en HPV DNA test på det indsendte materiale.
    • En negativ test samt kvinden har frie resektionsrande medfører, at kvinden fremover følger screeningsprogrammet
    • En negativ test samt kvinden har ikke-frie resektionsrande medfører, at kvinden skal undersøges hos gynækolog om 6 mdr.
    • En positiv test samt normale celler medfører, at kvinden skal undersøges hos gynækolog om 6 mdr.
    • En positiv test samt celleforandringer medfører, at kvinden skal undersøges af gynækolog inden 3 mdr.
    • For at afslutte kontrolforløb skal prøven vise normale celler og en negativ HPV test

Primær HPV test:

  • Ved undersøgelsen 60-64 år udføres en HPV DNA test i stedet for en morfologisk vurdering af cellerne
    • Ved en negativ test kan kvinden afslutte screeningsprogrammet
    • Ved en positiv test for 16 og/eller 18 henvises kvinden til gynækolog
    • Ved en positiv test for kun Andre typer fremstilles et objektglas på indsendte materiale og cellerne vurderes
      • Ved normale celler skal kvinden have en ny undersøgelse om 12 mdr. hvor cellerne vurderes morfologisk og der udføres HPV DNA test
      • Ved abnorme celler henvises kvinden til gynækolog

Flowdiagrammer, som beskriver ovenstående, findes på side 137, 138 og 139 i Sundhedsstyrelsen Anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2012

Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbehalinger i pjecen fra 2012 Screening for livmoderhalskræft (pdf)

Screening for livmoderhalskræft på Praksis.dk

Instruks
Instruksen vedrørende fixering og forsendelse af prøver til Patologi.

Cytologiske prøver mærkes med label fra Webreq prøvetagningsblanketten.

For serøse væsker og finnåles vedkommende markeres beholderen til den cytologiske prøve med patientens navn og cpr.nr.

Ved evt. kontakt til Cytologisk Laboratorium tlf. 7842 2431.


Nedenfor kan du læse og downloade følgende instrukser:

Rekvisition af og prøvetagning til diagnostisk undersøgelse på Patologisk Institut (link til e-Dok)

Vejledning i prøvetagning til tyndlagsteknik i forbindelse med livmoderhalskræft (link til e-Dok)

Vejledning i prøvetagning til tyndlagsteknik i forbindelse med screening for livmoderhalskræft (link til e-Dok)

Kontaktinformation

Patologi
Regionshospitalet Randers
Østervangsvej 48
8930 Randers NØ
Tlf.: 78 42 24 00
Fax: 78 42 43 58
 
 

Mailadresse Send sikker mail via borger.dk

Brug sikker mail, hvis du sender personfølsomme oplysninger.